Hos P.K. Jeppesen & Søn A/S er vi stolte af at have over 135 års erfaring med præcisionsarbejde, innovative løsninger og skræddersyede maskinløsninger. Vores rejse begyndte i Thy, hvor vi fremstillede vindmøller til dræning af enge – og i dag leverer vi avancerede maskiner og komponenter til hele verden.
Vores historie er et vidnesbyrd om udvikling, tilpasning og vedholdende kvalitet. Vi har bevæget os fra landbrugsudstyr til CNC-teknologi, automatisering og robotintegration – men vores værdier er de samme: kvalitet, præcision og personlig service.
Tidslinje – vores rejse gennem årene
1888
Grundlagt med det formål at fremstille vindmøller til landbruget. En ydmyg begyndelse med store visioner.
1907
Virksomheden rykkes til Næstved og udvider aktiviteterne.
1985
Flytning til Kornbuen i Næstveds erhvervsområde, hvor vi fortsat holder til i dag.
1994
Vi investerer i vores første CNC-maskine – en Mazak SQT 15 med roterende værktøjer.
2007
Indkøb af Mazak Nexus 350 – LL MY og Nexus 350 – LL M for at styrke vores CNC-kompetencer.
2014
Anders Moestrup Rasmussen overtager ledelsen af virksomheden i samarbejde med partnerne fra AKJ-Industri og indleder en ny æra med fokus på modernisering og udvikling
2015
Vi udvikler og producerer Flextrack – en kraftfuld løsning til kabelindustrien med modulopbygning og stor trækkraft.
2017
Arne bliver IWS-certificeret og tager ansvar for kvalitetskontrol og svejsedokumentation i henhold til DS 1090 & ISO 3834.
2018
Vi opnår ISO 9000 og ISO 3834 – som bevis på systematisk kvalitetsstyring.
2019
Vi tager næste skridt i automatisering med Franka Emika – en avanceret samarbejdende robot fra Tyskland.
2020
Virksomheden udvider med 7600 m² ekstra produktionsareal.
2021
Vi går ind i vibrationsmaskiner med Vitek og starter stålet.dk – en webshop til både private og erhverv med stål på mål.
2022
Vi styrker vores position på markedet med overtagelsen af JQ Steel.
2023
384 solcellemoduler installeres – vi producerer nu grøn strøm til vores maskinafdeling.
2024
Næstved Erhvervspris er en pris, der hylder en lokal virksomhed. Som bl.a har udmærket sig indenfor innovation, vækst, eksport, investering eller medarbejder udvikling.
2024
Vi styrker vores position på markedet med overtagelsen af NFI.
En moderne maskinfabrik med historisk fundament
I dag beskæftiger P.K. Jeppesen & Søn sig med komplette løsninger og specialopgaver inden for smedefaget. Vi håndterer hele processen – fra de første idéer og konstruktionstegninger til det færdige og funktionelle produkt.
Vores kerneydelser omfatter fremstilling og reparation af maskindele, og vi arbejder med moderne CNC-styrede maskiner og udstyr, der sikrer høj præcision og effektivitet. Vi kombinerer faglighed, kreativitet og kvalitet i alt, hvad vi gør – og vi leverer til tiden og til konkurrencedygtige priser